Om FME
- Home
- Om FME
Fra værftslukning til 25+ år med Rum til udvikling
FME’s historie begynder den 1. juni 1999 – midt i en af de største forandringer i Frederikshavns maritime historie. Da Danyard stod foran sin lukning, var der en klar ambition om, at det tidligere værftsområde ikke skulle ende som et tomt industriområde. I stedet skulle de eksisterende bygninger, dokker, kraner og faciliteter danne rammen om nye virksomheder og nye arbejdspladser.
Derfor blev Frederikshavn Maritime Erhvervspark – FME – etableret.
Fra afvikling til ny aktivitet
Allerede inden Danyard afleverede sit sidste skib i december 1999, var nye virksomheder på vej ind på området. Og udviklingen gik hurtigt. I februar 2000 var omkring halvdelen af området udlejet.
Både tidligere samarbejdspartnere til Danyard og helt nye virksomheder fandt vej til erhvervsparken. Flere af dem udviklede sig siden til markante virksomheder med aktiviteter langt ud over Frederikshavn.
Dermed blev lukningen af Danyard ikke afslutningen på erhvervsaktiviteten i området – men begyndelsen på noget nyt.
FME’s daværende direktør Kaj Christiansen har siden beskrevet visionen ganske enkelt:
“Vores vision har altid været at skabe rum til udvikling.”
Det er en tanke, der fortsat er en central del af FME.
1. juni 1999
FME etableres
1. april 2006
Kattegat Silo indvies
1. juni 2024
25 års jubilæum
1. januar 2026
FME ErhvervsService etableres
Erfaring fra egne ejendomme bliver til nye services
Kompetencer inden for drift, ejendomsservice, økonomi og administration tilbydes nu til andre virksomheder.
FME Erhvervs- og EjendomsService
FME’s historie har givet os mange års praktisk erfaring med ejendomme, virksomheder og de mange funktioner, der skal fungere bag kulisserne.
Drift. Vedligeholdelse. Ejendomsservice. Økonomi. Bogholderi. Administration.
Det er kompetencer, vi gennem årene har opbygget som en naturlig del af vores egen virksomhed og vores arbejde med erhvervsejendomme.
I dag stiller vi den erfaring til rådighed for andre gennem FME Erhvervs- og Ejendomsservice.
Her hjælper vi virksomheder og ejendomsejere med både den praktiske drift og de administrative opgaver – fra viceværtservice, vedligeholdelse og teknisk tilsyn til bogholderi, løn og administration.
med administration
ErhvervsService og
EjendomsService
vi servicerer
ErhvervsService
FME ErhvervsService hjælper virksomheder med bogholderi, økonomi, løn og administration. Vi tager hånd om de administrative opgaver, så I får mere tid til at fokusere på jeres forretning.
EjendomsService
FME EjendomsService hjælper med den daglige drift og vedligeholdelse af erhvervsejendomme. Vi tager hånd om både faste og praktiske opgaver, så ejendommen fungerer – hver dag.
Professionel service
FME leverer professionel og personlig service med fokus på kvalitet, fleksibilitet og løsninger, der passer til den enkelte virksomhed. Vi tager ansvar for opgaven og følger den helt til dørs.
Et stærkt team står klar
Hos FME er det menneskerne, der får tingene til at fungere. Vores team består af medarbejdere med forskellige fagligheder og mange års erfaring inden for ejendomsservice, drift, økonomi, bogholderi og administration.
Fælles for os er, at vi lægger vægt på personlig service, korte beslutningsveje og et tæt samarbejde med vores kunder. Hos FME får I ikke bare en leverandør – I får mennesker, der lærer jeres virksomhed og behov at kende, tager ansvar for opgaverne og følger dem til dørs.
Uanset om det handler om den daglige drift af en ejendom, en praktisk opgave, der skal løses, eller om at skabe overblik over økonomi og administration, står vores team klar til at hjælpe.
Vores tilfredse kunder er den bedste anbefaling






